Homo jïh håvra goh måelliebaakoeh

Vååjnoe goh «håvra» jïh «homo» leah doh göökte sïejhmemes måelliebaakoeh nöörjen noereskuvlelearohki gaskem. Daate goerehtallemh vuesehte mejtie lea dorjeme 15 skuvline Dembran sjïekenisnie. Daesnie aaj våajnoes sjædta «juvdelassje» jïjnje åtnasåvva goh måelliebaakoe, men jeerehte man jïjnje skuvleste skuvlese.

Homo jïh håvra goh måelliebaakoeh

Hilde Slåtten lea åtnoem homomåelliebaakojste dotkeme nöörjen noeri gaskem 9. daltesisnie. Dïhte gaavneme baernieh homomåelliebaakoeh vielie nuhtjieh goh nïejth, jïh dagkerh baakoeh daamtajommes åtnasuvvieh naakeni bïjre maam damta, goh ovnohkens almetji bïjre. Baakoe goh homse joekoen åtnasåvva gosse naakenh tjoelenjoelkedasside meadtoeh, vuesiehtimmien gaavhtan gosse akte baernie maam joem dorje jallh jeahta mij lea feminine. Daate åtnoe lea sïejhmebe goh naakenem laavsedh jallh neerrehtidh. Slåtten aaj gaavna noerh homomåelliebaakoeh heterofijle almetji bïjre vielie nuhtjieh, goh almetji bïjre mejtie vienhtieh leah homofijle.

Baakoe håvra njoelkedassese vuesehte nyjsenæjjah eah edtjh seksuelle lastoem vuesiehtidh. Håvra måelliebaakojne nïejti bïjre åtnasåvva mejtie åtna goh vielie seksuelle eadtjohke, vielie «loengedh» jallh baerniej vööste goh njoelkedassen mietie. Baakoe amma giehtjedimmiefunksjovnem nyjsenæjjaj seksualiteeten bijjelen åtna. Men baakoe aaj jeatjahlaakan noeri gaskem åtnasåvva daan biejjien. Daajroestatusisnie tjoelerelateereme irhkemen bïjre maanaj jïh noeri gaskem jaepeste 2007, Hannah Helseth tjuvtjede håvra lissine maahta voelpedåehkesne åtnasovvedh, maaje goh intimiteetebaakoe. Daate såarhts åtnoe jeerehte skuvleste skuvlese, dagke vïedteldihkie tsiehkide goh sosioekonomeles statuse jïh learohkedåehkie.

Sinsitniem «håvra» jallh «homo» gåhtjodh maahta ov-såahtan vååjnedh muvhtide noeride. Men baakoeh aaj gïengelåbpoe mïelem buektieh giehtjedimmeste tjoeli jïh seksualiteeten bijjeli. Baakoeh maehtieh tjarke jïh itjmieslaakan saajroehtidh. Men aaj dïhte åtnoe maam noerh jïjtjh utnieh goh ov-såahtan, lea meatan raasth bïejedh dåemiedæmman jïhfrijjevoetese. Dan åvteste vihkeles skuvle tjïelke njoelkedassh dåarjohte åtnoen vööste dagkerh måelliebaakojste. Goerehtallemisnie maam tjïrrehtamme 15 Dembra-skuvline Østlaantesne akte stoerre jienebelåhkoe learoehkijstie vaestede åtnoe håvreste, homoste jïh juvdelassjeste ij lij luhpie jïh lea dealoes. Maahta dam guarkedh goh lohkehtæjja hijven våaromem åtna dåarjoehtimmiem åadtjodh dah baakoeh eah edtjh måelliebaakojne åtnasovvedh.

Goh måelliebaakoe baakoeh homo jïh håvra aaj mïsse akt vielie govlehtuava, goh njoelkedassh maskuliniteetese jïh nyjsenæjjaj tjoelejieliedasse. Lissine bieline årrodh åvtelhaarvojste jïh vædtjanvoeteste homofijli vööste, «homo» goh måelliebaakoe aaj symbovline sjædta don ålmese mij lea mïrrestalleldh, daajbaaletje jïh ij daan stoerre åedtjieh utnieh (heterofijle ålma). Skepsise don daajbaaletje ålmese maahta aaj ektesne vuejnedh evtiedimmine dehtie post-daajbaaletje seabradahkeste, gusnie kråahpebarkoe jeenjemasth lea gaarvanamme, jïh jolle ööhpehtimmie jïh aajlabarkoe leah dïhte mij statusem vadta. Dovne aerpievuekien åelkies-ekstremismen (nazisme, fascisme) jïh militaante jihadismen/ islamismen / salafismen sisnjeli, machoålma jïh patriarkaate leah tjïelke idealh. Ålma edtja gæmhpodh jïh fuelhkiem jieliehtidh, jïh nyjsenæjja edtja maanah bijjiedidh. Dïhte mïrrestalleldh «homo»-ålma lea vïedteldihkie liberalismese, jalletje dekadansese jïh moraalen slahtjehtimmie. Seammalaakan «håvra» lea frijje, jïjtjeraarehke, (seksuelle) mïrrestalleldh jïh «jalletje» nïejte jallh nyjsenæjja.

Maahta dam vijries åtnoem baakojste «håvra» jïh «homo» noeri gaskem jiehtedh lea meatan gæmhposne tjoeleråållaj bïjre, jïh giehtjedimmien bïjre tjoeli bijjeli. Ekstremisth eah leah oktegh tjoeleråållah pryöjjadidh, men maahta vïhtesjadtedh dam vihkeles sijjiem tjoeleråållah gelliesåarhts ekstremistiske åssjaldahkine utnieh. Gellie ekstremistedåehkieh mubpiejgujmie ektine, leah tjarke opposisjovnesne don liberaale demokratijen tjoeleråållaj vööste. 1990 mænngan aaj ekstremistebyjresh jïh islamofobe byjresh sjïdteme mah ulmine utnieh liberaale tjoeleråållah islaamen vööste vaarjelidh, mejtie vuartasjieh goh totalitære ideologije seammalaakan goh nazisme. Treende sjïerelaakan vuesehte guktie ekstremistedåehkieh vuestiepovline sjidtieh, jïh dan tjïrrh lea vaahra lissiehtamme polariseeremasse aktede seabradahkeste.