Demokratija mii eastada

Ovdagáttuid ja vealaheami eastadeapmi leat oassin skuvlla servodatmandáhtas, nu go čálus lea hábmejuvvon ulbmilparagráfas ja oahppoplánabuktaga bajitoasis. Eastadeaddji bargu galgá čadnojuvvot demokratiijii: Skuvla galgá ovddidit demokráhtalaš árvvuid ja miellaguottuid vuostebeallin ovdagáttuide ja vealaheapmái (Bajitoassi, kap. 1.6). Maid mearkkaša dat ahte demokráhtalaš árvvut sáhttet leat vuostebeallin ovdagáttuide ja vealaheapmái? Ja maid muitala dát demokratiija vejolašvuođaid birra ja vejolašvuođaid birra skuvllas?

Dat gávdnojit iešguđetlágan ipmárdusat demokratiijas, mat deattuhit iešguđetlágan oainnuid dan birra ahte maid dat mearkkaša leat mielborgár (geahča 3DemokratHYPERLINK “file:///C:/Users/Marit/Desktop/%252522Demokratiforst%252525E5elser”iijaipmárdusat). Oktasaš dáin buohkain lea ahte demokratiija huksejuvvo ovttaárvosaš ovttasdoaibmama ja oassálastima govahallamii. Dát eaktuda ahte buot borgárat ovtta servodagas sáhttet leat mielde go mearrádusat dahkkojit ja gulahallet oktasaš áššiid birra, ja ahte ovttasdoaibman báidnojuvvo goabbat guvlui gudnevuollegašvuođas. Demokráhtalaš “miellaguottut” mielddisbuktet dan bokte dohkkeheami earáid árvvuin ja earáid vuoigatvuođain.

Ovdagáttut hástalit demokráhtalaš árvvuid

Ovdagáttut, joavkovašuheapmi ja vealaheapmi leat vuostálasvuohta demokráhtalaš vuođđoárvvuide nu go solidaritehtii ja dásseárvui. Govahallamat “mis” ja “dain earáin” boahtá konstruktiivvalaš ovttasdoaibmama, gulahallama ja vuhtiiváldima ovdii sihke majoritehta ja minoritehtaberoštumiin. Go definere muhtin joavkkuid servodagas dego “dat nuppit”, de sii eret- definerejuvvojit ovttaárvosaš oassálastin dain oallut arenain gos mearrádusat dahkkojit ja fámu ja resurssaid juohkin dáhpáhuvvá.

Okta dovdomearka demokráhtalaš proseassain lea ahte daid vuolggasadji lea oktasaš áššit main gávdnojit iešguđetlágan ja vuostálas áddejumit ja beroštumiid vuostálasvuođat. Doaibmi demokráhtalaš proseassat gáibidit dohkkeheami goabbat guoimmis, ovttaárvosaš ovttasdoaibmama ja luohttevašvuođa.

Ipmárdus nuppástan- ja ovdagáddomekanismmain (geahča Joavkovašuheami mekanismmat (https://dembra.staging.wpengine.com/utema/andregjoring-fordommer-og-diskriminering/)) sáhttá veahkehit min ipmirdit daid beliid demokratiijas ja mielborgárvuođas mat leat eanemus áigeguovdilat ja váikkuheaddjit vuostebeallái. Dutkan čájeha ahte dievas joavkovašálaš ja anti-demokráhtalaš miellaguottut gullet oktii: Daid dovdomearka lea binára jurddašeapmi (juogo- dahje ii, olmmái-vašálaš), vuosteháhku dasa mii ii leat mearriduvvon ja ii leat áibbas čielggas ja miella doarjut hierarkiijalaš struktuvrraid. Vuosteháhku gieđahallat iešguđetlágan oaiviliid (pluralisma) ja iešguđetlágan láhttenmálliid (girjáivuohta) gullet oktii (Zick et.al. 2011, Eurohpáráđđi 2018).

Demokráhtalaš gelbbolašvuohta mielddisbuktá máhtu geahčadit kritihkalaččat mohkkás oktavuođaide vuostálasvuohtan badjelis namuhuvvon áššiide, gierdevašvuođa dasa mii ii leat čielggas (tolerance of ambiguity) ja rabasvuođa erohusaide. Dán gohčodit maid demokráhtalaš ceavzinnákcan (resiliensa) (Davis 2016 (https://en.unesco.org/news/lynn-davies-can-education-prevent-violent-extremism)).

Ovdagáttut ja joavkovašálaš miellaguottut goaridit luohttevašvuođa ja ovttaárvosaš ovttasdoaibmama eavttuid, earenoamážit jus dat leat oassin institušonaliserejuvvon doaimmahanvieruin ja struktuvrrain. Eastadeapmi ovdagáttuin ja joavkovašuheamis eai sáhte danin ráddjejuvvot demokráhtalaš miellaguottuid dahje gelbbolašvuođaid bálvaleapmái indiviidadásis. Dasa fertejit maid gullat institušuvnnalaš ja systemáhtalaš eavttut nu ahte demokratiija sáhttá vásihuvvot ja doaimmahuvvot.

Hukset eastadeami eastadeami várás – válddálašdahkan ja láhttenvierut

Skuvlla olmmošvierrodoaimmahanmandáhtta ii ráddje oahpahusa dušše addit ohppiide máhtu ja sisafievrridit demokráhtalaš proseassaid ja eavttuid birra: Skuvla galgá dahkat ohppiid válddálažžan ja movttiidahttit kritihkalaš ja iešheanalaš jurddašeapmái.

Válddálašdahkan (empowerment) lea vuođustuvvon govahallamii iešheanalaš indiviiddas, olbmos mii ii leat brihkká, muhto iešheanalaš aktevra eallimis ja servodagas. Jus galgá sáhttit láhčit olmmošvieru iešheanalašvuhtii, de fertejit oahppit oažžut vásáhusaid mat nannejit iežaset iešdovddu, árvvoštallannávccaid ja doaimmahangelbbolašvuođa. Sii galget nákcet kritihkalaččat veardádallat dieđuid, árvoválljema ja servodatstruktuvrraid, ja dahkat bures jurddašuvvon iešheanalaš válljejumiid ja “searvat aktiivvalaččat demokratiija viidásetovddideapmái Norggas”, nu go lea sátnáduvvon bajitoasis (1.6).

Válddálašdahkan lea dan birra ahte nannet ohppiid vásáhusa iežas eallima stivremis, muhto seammás leat dehálaš oassin servodagas, ja maid sáhttit váikkuhit dasa. Oahpahus mii válddálažžandahká ohppiid, duššindahká dovdduid geahnohisvuođas ja olggušteamis mat sáhttet mielddisbuktit joavkovašuheaddji miellaguottuid.

Demokráhtalaš vieruiduhttimii gullá danin eanet go máhttu, árvvut ja miellaguottut. Das lea maid sáhka rávásmuvvama birra, hárjeheami, jurddašeami, eallima ja doaibmama birra “demokráhtalaččat” (geahča Demokratiforståelser og demokratilæring). Doaba “demokráhtalaš gearggusvuohta”, mii lea guovddážis Dembras, lea sihke návccaid, dáhtu ja movtta birra demokráhtalaš doaimmaheamis ja oassálastimis.

Eavttut vieruiduvvamis (dárogillii)

Hvis myndiggjøring avgrenses til å handle om individuelle danningsprosesser, overses et viktig aspekt ved danning: Individet kan ikke bli handlende subjekt uten å stå i relasjon til andre (intersubjektivitet).

Utenfra-perspektivet og perspektivmangfoldet som den eller de andre representerer, forhindrer at individets innsikt blir endimensjonalt og låst. Det å bli utfordret og korrigert av andre som tenker og mener noe annet enn en selv, og det å samhandle med andre som har andre interesser, er betingelser og ikke hindringer for individets evne til å tenke og handle selvstendig.

Demokratisk dannelse i en slik forstand handler om øvelse i respektfull samhandling og dialog og forutsetter en institusjonell praksis som skaper gode rammer for demokratisk handling i det mangfoldige elevfellesskapet. De demokratiske idealene om likeverdig deltakelse og samarbeid kan til en viss grad praktiseres og innøves i skolen, og dette blir viktig for å forebygge andregjøring, fordommer og gruppefiendtlighet.

Det er viktig å ta innover seg at fordommer, diskriminering og marginalisering av noen grupper er et faktum på samfunnsnivå, og at dette også har konsekvenser for skolen. I et Dembra-perspektiv blir kritisk refleksjon rundt holdninger, praksiser og strukturer som bidrar til ekskludering og utenforskap og hindrer likeverdig deltakelse, en viktig del av skolens demokratiske mandat.

Dembras prinsipper for forebygging

Dembras prinsipper (https://dembra.no/no/utema/forebygging-og-utvikling-i-skolen/?fane=i-praksis&trekk=2) er utviklet ut fra tanken om hvilke læringserfaringer og hvilken institusjonell praksis som fremmer en demokratisk skolekultur og forebygger fordommer, utenforskap og diskriminering.

Prinsipp 1, inkludering og deltakelse, peker mot praktiseringen av det demokratiske grunnprinsippet om likeverdig deltakelse. Idealet i en skolehverdag er at alle skoleelever skal inkluderes i fellesskapet og oppleve at de på et grunnleggende menneskelig plan er like mye verdt som alle de andre.

Elevene skal stimuleres til deltakelse gjennom at deres erfaringer, innspill og meninger ansees verdifulle. De skal få rom og anledning til å påvirke sin egen hverdag, og til å bli hørt i samtaler og diskusjoner. Myndiggjøring forutsetter slike erfaringer av å bli vist tillit og lyttet til.

Prinsipp 2, kunnskap og kritisk tenkning, viser til at informerte og reflekterte valg forutsetter kunnskap, men også kritisk refleksjon. Øvelse i kritisk tenkning fordrer et klassefellesskap der det å stille spørsmål, undre seg og utforske en sak fra flere vinkler er innarbeidet praksis.

Uenighet og meningsbrytning er en viktig forutsetning for individets meningsdannelse. Det å takle at sannhet ikke alltid er entydig og umiddelbart tilgjengelig er en nødvendig demokratisk ferdighet. Kritisk tenkning innebærer ikke minst også selvrefleksjon, evnen til kritisk å granske egne oppfatninger og fordommer å innse at ens egne meninger er feilbarlige. Åpenhet og nysgjerrighet for andres synspunkter er en grunnholdning som må dyrkes fram i skolen (se Kritisk tenkning (https://dembra.staging.wpengine.com/utema/demokrati-medborgerskap-kritisk-tenkning/?fane=om-temaet&trekk=6)).

Prinsipp 3, mangfoldskompetanse, fremhever forståelse for, og evne til å håndtere, mangfold som sentralt i en demokratisk dannelse. Mangfold, eller pluralitet, er et grunnelement i moderne demokratier, og elevene må øves i å kunne manøvrere i et felt der fellesskap ikke bare kan tuftes på likhet, men på evnen til å styrke og opprettholde demokratiske prosesser. Å forstå mangfold handler om å se forbi essensialiserte forestillinger om “de andre” og anerkjenne kompleksitet og mangfold også innenfor grupper.

Prinsipp 4, eierskap og forankring, handler om at utviklingsprosesser i skolen kun kan bli virksomme hvis hele personalet på skolen får anledning til å identifisere seg med og være med og forme arbeidet med å forbedre skolens praksis. Involvering av lærere og personale i planlegging og utforming av utviklingsarbeid er essensielt for å lykkes i arbeidet. Dette prinsippet samsvarer med læreplanens vekt på profesjonsfellesskapet som lærende og samarbeidende fellesskap (se Profesjonsfellesskap og skoleutvikling (https://dembra.staging.wpengine.com/utema/forebygging-og-utvikling-i-skolen/?fane=om-temaet&trekk=3)).

Prinsipp 5, skolen som helhet, påpeker at skolens arbeid ikke må begrenses til å handle om klasserommet, men må ta høyde for at elever og lærere inngår i bredere fellesskap, der også foreldre og lokalsamfunn har en viktig rolle. Arbeidet med forebygging virker best hvis det omfatter alle skolens nivåer og involvere foresatte og viktige organer i lokalmiljøet (se Fem nivåer for utvikling i skolen (https://dembra.staging.wpengine.com/utema/forebygging-og-utvikling-i-skolen/?fane=om-temaet&trekk=2)).

Girjjálašvuohta:

Davies; Lynn (2016) Can education prevent violent extremism? (https://en.unesco.org/news/lynn-davies-can-education-prevent-violent-extremism)

Europaråd (2018) CDC and building resillience to radicalization leading to violent extremism and terrorism In: Reference framework of competences for democratic culture. Volume 3: Guidance for implementation, s. 101.123 (https://rm.coe.int/prems-008518-gbr-2508-reference-framework-of-competences-vol-3-8575-co/16807bc66e)

Zick, Andreas, Beate Küpper og Andreas Hövermann (2011). Intolerance, Prejudice and Discrimination. A European Report. Berlin: Friedrich-Ebert-Stiftung. (http://library.fes.de/pdf-files/do/07908-20110311.pdf)