Saemieh – Nöörjen aalkoeåålmegh

Jaepien 1990 Nöörje ILO-konvensjovnem nr. 169 jååhkesji. Konvensjovne aalkoeåålmegh defineerie goh almetjh jïjtjeraarehke staatine mah voestes årroejinie desnie vuajnalgieh åvtelen ritneme, koloniseereme jallh vihtiestimmie staateraastijste sjugniehtovvin. Saemieh leah aajnehke dåehkie Nöörjesne mah daejtie eaktojde illieh.

Aalkoeåålmegh

Gaskenasjonaale ij leah naan sïejhme jååhkesjamme definisjovne daajehtsistie aalkoeåålmege. Læjhkan såemies sjïere væhtah dåehkide gååvnesieh mah daam statusem utnieh:

1. Dah eah leah dïhte jïjtjereerije åålmege dennie seabradahkesne mestie leah akte bielie, jalhts dah lin voestes årrojh dajvesne
2. Dej lea jïjtse kultuvre man våarome lea eatnemevierhtieh
3. Dej lea kultuvre mij sosijaale, kulturelle jïh/jallh gïeleldh dejstie jïjtjereerije årroejijstie joekehtadta.
4. Aalkoeåålmegh leah daamtaj unnebelåhkoe årroji gaskem, men ij iktegisth. Gelline staatine Latin-Amerikesne aalkoeåålmegh leah stoerre jienebelåhkoe årroejijstie.

Sïejhme båajhtoeh goerkese daajehtsen bïjre aalkoeåålmege, lea nomme edtja ajve dej voestes almetji bïjre åtnasovvedh mah årroejinie sjïdtin aktene dajvesne, jïh ajve daate dåehkie mij maahta sjiere reaktah åadtjodh vïedteldihkie aalkoeåålmegestatusasse. Men dïhte vihkielommes lea dåehkieh ektiedimmiem utnieh akten vihties dajvese åvtelen daaletje staateraasth tseegkesovvin, men eah seammavyörtegs gïetesovvin gosse staate tseegkesovvi. Guktie ILO-konvensjovnesne tjåådtje dïhte vihkielommes lea mij lea sjugniehtovveme 1600/1700-låhkoen mænngan, jïh ij ektiedimmie daaletje årroji jïh gierkieaalterealmetji gaskem vielie goh 10 000 jaepien juassah.

Saemieh

Jaepien 1990 Nöörje iLO-konvensjovnem nr. 169 jååhkesji. Konvensjovne aalkoeåålmegh defineerie goh almetjh jïjtjeraarehke staatine mah voestes almetjinie vuajnalgieh ritnemen, koloniseeremen jallh vihtiestimmien åvtelen staateraastijste. Dåehkieh aaj gaajhkh jallh naakenh sijjen sosijaale, ekonomeles, kulturelle jïh/jallh politihkeles institusjovnijste utniehtamme.

Nöörjesne tjïelkelaakan vååjnesasse båata saemieh eaktojde illieh ILO-konvensjovnese 169, aalkoeåålmegestatsue mij lea faamosne noerhte- jïh åarjelsaemien dajvine. Aalkoeåålmegereaktah edtjieh hoksedh saemieh seamma nuepieh åadtjoeh goh daaroeh sijjen kultuvrine jieledh, sijjen jieledevuekiem tjåadtjoehtidh jïh nuepiem utnieh ektievoetem hoksedh båetijen aajkan.

Aalkoeåålmegereatkah edtjieh hoksedh saemieh seamma nuepieh åadtjoeh goh daaroeh.

Jalhts saemieh leah nasjonaale unnebelåhkoe almetjerïekteles goerkesen mietie, dah leah veeljeme aalkoeåålmegestatusem utniehtidh guktie dam paragraafesne 110a Maadthlaakesne jïh saemielaakesne tjïelkesti.

Saemien gïelh jïh årromedajvh

Saemien gïele ij leah akte gïele. Aerpievuekien saemien gïelh Nöörjesne lea åarjelsaemien, pijtesaemien, julevsaemien, noerhtesaemien jïh skoltesaemien. Joekehtse vuesiehtimmien gaavhtan noerhtesaemien jïh åarjelsaemien gaskem lea ovrehte goh joekehtse nöörjen jïh islaanten gïelen gaskem (snl.no).

Joekehtse vuesiehtimmien gaavhtan noerhtesaemien jïh åarjelsaemien gaskem lea ovrehte goh joekehtse nöörjen jïh islaanten gïelen gaskem

Histovrijen saemien årromedajve gohtjesåvva Sápmi noerhtesaemien gïelesne, Saepmie åarjelsaemien jïh Sábme julevsaemien gïelesne. Dajve ij naan byjjes raasth utnieh, men sïejhme Noerhte-Nöörjem, Trööndelagem jïh såemies dajvh Trööndelagen åarjelen meatan utnedh. (https://snl.no/samer).

Saemien institusjovnh jïh nasjonaale symbovlh

Jaepien 1989 Saemiedigkie tseegkesovvi, nöörjen åejvieladtji meatomen gaavhtan dehtie dïedtelgen daaroedehtemepolitihkeste. Saemieh daaresjimmieh staateste dååjrin mah mahte dej kultuvrem jïh gïelem nåhkehtin. Saemiedigkie aaj illedahke saemiej gæmhpoej gaavhtan jïjtsh aerpievuekiej jïh reaktaj åvteste. (https://www.sametinget.no/Om-Sametinget/Bakgrunn).

Saemiedigkie aaj illedahke saemiej gæmhpoen gaavhtan jïjtsh aerpievuekiej jïh reaktaj åvteste.

Jis edtja jïjtjemse Saemiedigkien veeljemelåhkose tjaeledh ohtsije tjuara aktem daejstie kriteritumijstie illedh:

1. Saemiengïelem hïejmegïeline åtna
2. Eejhtegh, aahkah gon aajjah jallh maadter-eejhtegh åtna jallh åtneme mah saemien hïejmegïeline utnieh/åtneme.
3. Maana almetjistie mij lea jallh lea orreme Saemiedigkien veeljemelåhkosne.

Seammalaakan goh dejnie daaroen seabradahkine saemieh Nöörjesne nasjonaale symbovlh utnieh, goh åålmegebiejjie, åålmegelaavlome jïh saemien saevege. Saemiej åålmegebiejjie lea goevten 6.b., maam heevehte saemien voestes gaskenasjonaale tjåanghkoen gaavhtan Tråantesne 1917. Saemiej åålmegelaavlome lea Sámi soga lávlla /Saemiej åålmegelaavlome). Isak Saba lea teekstem tjaaleme, jïh Arne Sørlie lea melodijem dorjeme. Saemiekonferanse Ååresne, Sveerjesne saemien saevegem 1986, jïh jienebh byögkeles saevegebiejjieh jååhkesji (https://snl.no/samer).

Saemieh goh bijjienasjonaale ektievoete

Jalhts saemieh Nöörjesne lea nöörjen Maadthlaaken nuelesne, saemieh Nöörjesne saemiejgujmie Sveerjesne jïh Soemesne laavenjostoeh sijjen ektie kultuvren, jielemi jïh gïeli åvtese. Sveerje jïh Soeme eah leah ILO-konvensjovnem nr. 169 jååhkesjamme goh Nöörje lea dorjeme. Sveerje saemieh aalkoeåålmeginie jååhkesje, men byjjes eaktoej mietie saemieh Sveerjesne lea nasjonaale unnebelåhkoe. Soemesne saemiej aalkoeåålmegestatuse maadthlaakesne tjåådtje, men Rïjhkebiejjie ij sïjhth ILO-konvensjovnem jååhkesjidh dan åvteste dah eah sïjhth orre definisjovnem jååhkesjidh gie lea saemie laaken mietie. Saemieh aaj Russlaantesne, men dej juridihkeles reaktah leah viesjies russiske seabradahkesne. Russlaantesne ij leah saemiedigkie guktie lea dovne Nöörjesne, Sveerjesne jïh Soemesne.