Aalkoeåålmege jïh nasjonaale unnebelåhkoe

Saemieh jïh nasjonaale unnebelåhkoeh leah åvtelhaarvoeh jïh sïerredimmiem Nöörjesne dååjreme jïh dam annje dååjroeh. Guktie daej dåehkiej bïjre jïh dåehkiejgujmie ööhpehtidh guktie dïhte seammavyörtegsvoetem jïh gellievoetegoerkesem eevtjie?

Saemieh statusem aalkoeåålmeginie Nöörjesne utnieh. Aalkoeåålmegh leah nomme akten almetjedåahkan mah ektiedimmiem aktene geograafeles dajvesne utnin åvtelen nasjonaalestaate tseegkesovvi. Nasjonaale unnebelåhkoeh leah almetjedåehkieh mah guhkies ektiedimmiem laantese åtneme. Nöörjesne daate vïjhte dåehkieh: kveenah/nöörjensoemeladtjh, juvdelassjh, skåajjesoemeladtjh, rovmerh jïh romanialmetjh/tadterh.

Saemieh, kveenah/nöörjensoemeladtjh jïh skåajjesoemeladtjh leah joekeths såarhts daaroedehtemepolitihkem dååjreme. Skuvle lij vihkeles dïrrege daennie politihkesne. Gaskem jeatjah maanah jïh noerh noerhkesovvin daaroem nuhtjedh sijjeste jïjtsh ietniengïelem.

Juvdelassjh Nöörjesne joekehts såarhts antisemittiske åvtelhaarvoeh dååjroeh, jïh baakoe «jøde» annje åtnasåvva goh vestiesbaakoeh såemies skuvline. Romanialmetjh/tadterh jïh rovmerh leah dej gaskem mah jeenjemes åvtelhaarvoeh Nöörjesne dååjroeh, seamma tïjjen goh jeenjesh joekoen vaenie dej bïjre daejrieh.

Daan teeman nuelesne dovne bïevnesh gaavnh daej ovmessie dåehkiej bïjre, tjïelke tipsh jïh ööhpehtimmiesoejkesjem juktie saemiej jïh nasjonaale unnebelåhkoej bïjre ööhpehtidh.