Gaavnedimmie nasjonaale unnebelåhkoej jïh nöörjen staaten gaskem

Histovrijen tjïrrh nöörjen staate lea joekehts såarhts politihkem åtneme mij lea gaajhkh nasjonaale unnebelåhkoeh dïedtelgamme. Læjhkan båajhtode unnebelåhkojde utnedh goh passijve offerh staaten politihkese. Mobiliseeremevuekieh jïh vuastalimmieh gååvnesin gaajhkine daejnie dåehkine. Lea aaj vihkele daan histovrijen bïjre daejredh.

Unnebelåhkoeh Nöörjesne 1800-låhkoen åvtelen

«Dåehkieh guhkies ektiedimmine laantese» lea nöörjen åejvieladtji definisjovne nasjonaale unnebelåhkojde (St.bievn nr. 15 (2000-2001)). Jalhts dåehkieh åajvahkommes sijjen definisjovnem åadtjoeh sijjen histovrijes ektiedimmien mietie Nöörjen raasti sisnjeli, lea vaenie juerie daate sïerreden politihke maam nöörjen åejvieladtjh leah daej dåehkiej vööste tjïrrehtamme, lij vihkele ihke Europaraerien mieriekonvensjovnem jååhkesji.

Nöörjesne iktesth kulturelle gellievoete orreme. Guhkiem åvtelen nöörjen staate tseegkesovvi, saemieh jïh daaroeh dajvesne årroejin, jïh kveenah jijhtieh dejnie båarasommes tjaaleginie mejtie utnebe, mearan skåajjesoemeladtjh jïh romaniåålmege/taadterh neebnesuvvieh gaaltijinie 1400-låhkoen jïh 1600-låhkoen gaskem (Niemi 2010). Joekoen 1400-låhkoen raejeste tsåatskelesvoetem stuvri muvhtide daejstie dåehkijste, gaskem jeatjah dan åvteste gånkafaamoe sijhti skaehtiem krïevedh.

1600-låhkoen lij joekoen skåajjesoemeladtjh mah åejvieladtji ïedtjem gåaskoejin sijjen aerpievuekien gaavhtan svijreminie. Svijreme jïjnjem areaalem krïevi, jïh vuajnalgi goh eerjedh saakoeindustrijen lissiehtamme daerpiesvoetem dïmperasse. Jïjtse almetjelåhkoe soemeladtji bijjeli tseegkesovvi 1686, guktie bijjieguvviem skåajjesoemeladtji bijjeli Østlaantesne åadtjoeji, juktie sijhtin gaajhkh soemeladtjh edtjin årroeh-almetjinie sjïdtedh, guktie meehtin skaehtiem krievedh dejstie. Jalhts svijreme luhpehts sjidti, jeenjesh aerpievuekine jåerhkiejin, jïh dah mah leantsan bïeljelamme sjïdtin, stoerre bööth åadtjoejin (Nesholen 2010). Jeenjesh skåajjesoemeladtjijste ånnetji ånnetji skåajjebarkijinie sjïdtin lissine sijjen barkose jïjtsh gaertienisnie (SNL 2010).

Jalhts lea vuajnoeh åvtelhaarvoejgujmie dokumentereme dejtie ovmessie dåehkide guhkede gietjeste, mïelem vadta 1800-låhkoen bïjre jïh 1900-låhkoen minngiegietjien raajan soptsestidh goh akte joekoen geerve boelhke dejtie neebnesovveme unnebelåhkoedåehkide. Fåantoe dejtie jarkelamme eaktojde lij akte åssjaldahke mij lij faamosne 1850-jaepiej raejeste, Nöörjen bïjre goh kulturelle ektievoete, mearan unnebelåhkoeh vuajnalgin goh dah man lin joekehts mubpijste aktene homogene seabradahkesne.

«Daaroedehtemepolitihke»

Nöörjen assimilasjovnepolitihke, daamtaj neebnesovveme goh «daaroedehtemepolitihke», lij dïhte jijtjereerije tïjje 1850-jaepiej raejeste 1980-jaepiej raajan. Prinsihpeles ulmie daennie politihkesne lij unnebelåhkoedåehkide «daaroedehtedh» gïelen tjïrrh, jïh guhkiebasse gaajhkh etnihkeles jïh kulturelle sjïere væhtah skubpedh. Saemieh, kveenh, romaniåålmegh/taadterh jïh vielie ov-ryöktesh skåajjesoemeladtjh daan politihken nualan böötin, akte politihke mij beetnehvierhtieh Finnefoenteste (1851) jïh Fantefoenteste (1854) åadtjoeji (Niemi 2007).

Assimilieeremepolitihke– saemieh, kveenah, skåajjesoemeladtjh jïh romaniåålmegh/taadterh

Saemieh jïh kveenah joekoen baajnehtamme sjïdtin skuvlelaakijste, mah 1800-låhkoen minngiegietjien raejeste vihtiestin abpe ööhpehtimmie edtji nöörjengïelesne årrodh, akte politihke mij jåerhkieji aaj jaepiej mubpien veartenedåaran mænngan. Gåabpegh dåehkieh potensijelle vïjhtekolonnine vuajnalgin mah veadtasovvin «russiske vaahrine». Jearsoesvoetepolitihkeles råajvarimmieh dan åvteste veadtasovvin nasjonalismine jïh nasjonaalestaatbigkeminie ektine, dejnie ulmine ållesth daaroedehtemen bïjre gïeleste, kultuvreste jïh nasjonaale aajmojste (Niemi 2010).

Mearan assimileeremedeadtove saemiej vööste nåhki luhkiejaepiej veartenedåaran mænngan, kveenen gïele jïh kultuvre heaptojne vuajnalgin meatan vaaltasovvedh tryjjesvoetebueriej sïjse, jïh baakoe «kveene» byögkelesvoeteste gaarvani gellie luhkiejaepieh (Kvener.no 2014). 1960-jaepiej minngiegietjien vööste vihth kveenide vueptiesti. Dotkemen jïh salkehtimmiej gaavhtan akte kveenen etnopolitihkeles organiseereme sjidti. (Niemi 2010).

Ij lij naan vihties assmileeremepolitihke skåajjesoemeladtji vööste. Dan sïejhme seabradahkeevtiedimmien jïh politihken gaavhtan Nöörjesne læjhkan akte daaroedehtemepolitihke sjidti mij aaj skåajjesoemeladtjide baajnehti. Nöörjen lij gïele mij skuvlesne åtnasovvi. Dan gaavhtan ij naakenh skåajjesoemeladtjegïelem vielie soptsesth, jalhts såemies aktegsbaakoeh jih jïh naan gellie sijjienommh annje gååvnesieh.

Dïhte dåehkie mij læjhkan vïerremes assimileeremepolitihkem dååjri lij romaniåålmege/taadterh. Jalhts nöörjen åejvieladtjh lin assimileeremeråajvarimmide finansieereme jïh laakine vihtiestamme, lij akte privaate organisasjovne, Norsk misjon blant hjemløse, mij diedtem åadtjoeji gellie råajvarimmieh tjïrrehtidh daan dåehkien vööste 1900-låhkoen. Ulmie lij almetjh mah gohtjesovvin «jaahtegh», edtjin årroeh- almetjinie sjïdtedh, jallh akten vïesehtimmien mænngan Svanviken barkoekolonijesne edtjieh årroeh-almetjinie sjidtedh akten boelhken mænngan gosse skuvlesne vaadtsemejïh haarjanamme årrodh. Lissine misjovne gellie maanahïejmh tseegki. Daesnie filosofije lij maanah tjoerin eejhtegijstie vaaltasovvedh jis edtjin nuepiem utnedh årroeh-almetjinie jïh jupmeles almetjinie sjidtedh. Assimileeremeråajvarimmieh romaniåålmegi/taadteri vööste jåerhkieji eevre 1980-låhkoen minngiegietjien raajan (Assimilering og motstand NOU:7 2015).

Ekskludeeremepolitihke– nöörjen rovmere

Mearan saemieh, kveenah jïh romanialmetjh /taadterh offerinie sjïdtin assimilasjovnepolitihkeste, nöörjen rovmerhaktem vijries ålkoestimmiepolitihkem dååjrin voestes veartenedåaran mænngan. Boelhken dåaraj mænngan ij lij gåessie gih jienebh rovmerh goh medtie 150 almetjh, gusnie doh jeenjemes byjjes nöörjen staateårrojevoetem utnin.

Hammoedimmesne ekskludeeremepolitihkeste åejvieladtjh idtjin laakh jïh rutijnh aamhtesegïetedimmesne fulkh: idtji gåessie gih gyhtjelassh gihtjesovvh rovmeri staatenårrojereaktaj bïjre, jallh mejtie rovmerh byörin dej seamma assimilasjovneråajvarimmiej nualan båetedh mah jeatjah unnebelåhkoedåehkiej vööste stuvresovvin. Jaepien 1924 aktem laantenvijries registreeremem rovmerijstie darjoeji, juktie maehtedh unnebelåhkoem laanten sistie jååkedh. 1927 nöörjen ammeslaakine aktem byjjes nærhtomem vihtiesti rovmeridie laantesne hööltestidh. 1934 akte dåehkie 68 nöörjen rovmerijstie pryövi bååstede Nöörjese båetedh, men nöörjen åejvieladtjh dam nyöjhkin tyske-daanske raastesne. Mænngan tjoereme Belgijisnie årrodh, 66 nöörjen rovmerh seedtesovvin nåhkehtimmieleejrese Auschwits-Birkenau nazisti ritnemen gaavhtan Belgijistie. Ajve njieljie nöörjen rovmerh bïerkenin nazisti jaememeleejresne, mearan unnebe dåehkie lyhkesin Frankrijhkese båetedh åvtelen nazisth Belgijem ritnin, bïerkenin gosse lin dejnie fraanske leejresysteeminie. Easkah 1956 «sigööjnereparagraafe» båarhte vaaltasovvi nöörjen ammeslaakeste.

1960-jaepiej minngiegietjesne nöörjen åejvieladtjh nænnoestin rovmerh edtjin vuajnalgidh goh «autonome kulturelle unnebelåkoe», guarkeme goh dåehkie ij edtjh assimilasjovnem jallh jeatajh såarhts noerhkemeråajvarimmieh dååjredh (Rosvoll jïh Bielengerg 2012). 1972 Rehabiliteeremeprosjekte nöörjen sigööjneridie eelki, mænngan Sigööjnerekontovre bööti 1973. Prosjekte idtji dejtie ulmide jaksh mejtie lij biejeme: Ajve naan gille maanah skuvlem jaabnan veedtsin, ij naan geerve almetjh lin lïereme lohkedh jïh tjaeledh jallh barkose böötin gusnie baalhkam åadtjoejin. Engebrigtsen jïh Lidén tjïelkestieh råajvarimmiej nåake illedahkh lin illedahke åejvieladtji sjaavnjoen gaavhtan rovmeridieåajvahkommes jienebelåhkoen premissineinkludeeredh (Engebrigtsem jïh Lidén 2010). Dan åvteste illedahkh fååtesin jïh dåeriesmoerh dïedtejoekedimmine staaten jïh tjïelten gaskem utnin, Sigööjnerekontovre orreji 1991 jeatjah fåantoejgujmie ektine. Dan mænngan treende sjïdti rovmerh edtjin seamma gïetedimmiem åadtjodh goh gaajhkh jeatjah årrojh (Rosvoll og Bielenberg 2012).

«Juvdelassjeparagraafen» raejeste Nöörjen Holocausten raajan – juvdelassjh Nöörjesne

Gosse lea gïetedimmien bïjre juvdelassjijste, Nöörje lea sjïere sijjesne europan ektiedimmesne. Nöörje lea aajnehke laante Europesne mij juvdelassjh nyrhteme laantesne hööltestidh, 2. paragraafen tjïrrh Maadthlaakesne jaepeste 1814.
Maadthlaakenjoelkedassen skraejrie lij vuestiesemittiske åssjaldahkh, mij gaskem jeatjah jeehti juvdelassjh sïjhtin «staate staatesne» sjïdtedh (Harket 2014). Maadthlaakenjoelkedasse skubpesovvi 1851.

Mohte dïsse mij lij faamosne dejtie jeenjemes unnebelåhkoedåehkide Nöörjesne, nöörjen åejvieladtjh idtjin naan sjïere politihkem juvdelassji vööste utnieh åvtelen mubpien veartenedåaran (bielelen nærhtome koscherleekedimmien vööste) (Snildal 2014) Daate sæjhta jiehtedh, ij gujht naan byögkeles politihke. Dïhte ovbyjjes politihke juvdelassji vööste uvtemes vååjnesasse bööti striengkies krïevenassi tjïrrh juvdeles sïjsevaanterdæmman, jïh staateårrojevoetem juvdelassjide vedtedh, joekoen boelhken 1914-1940. Åejvieladtijste lij stoerre skepsise juvedelassji vööste, jïh departemeenti juristh raastide guhkiedin dïsse mij meehti vuajnalgidh goh juridihken mietie gosse juvdelassjide ohtsemh staateårrojevoeten bïjre nyöjhkin. Aamhtesepaehpierinie juristi persovneles antipatijh joekoen våajnoes sjidtieh (Johansen 2005). Lissine lij skepsise juvdelassji vööste generaalestaaben etterretningoffiseeri luvnie dan åvteste juvdelassjide revolusjonære otnjegidie jïh sïektjedimmiebarkose ektiedin (Johansen 1984).

Gosse Nazo-Tysklaanet Nöörjem ritni dellie dïhte konsekvensh juvdeles unnebelåhkose Nöörjesne åadtjoeji. Boelhken 1942-1943 ånnetji vielie goh gåalmahtasse juvdelassijste seedtesovvin Auschwitz-Birkenause. Ajve 34 dejstie bïerkenin jaememeleejresne. Lissine 28 juvdelassjh båvvalgin Nöörjesne (Bruland 2008). Guhkiem idtji soptsesth nöörjen pollise lij meatan gosse dejtie nöörjen juvdelassjide arresteerin, jïh easkah 1990-jaepiej minngiegietjesne juvdelassjh maaksoem nöörjen staateste åadtjoejin.

Nasjonaale unnebelåhkoeh goh histovrijes aktöörh

Akte haesteme unnebelåhkoehistovrijen bïjre ööhpehtidh lea mijjieh vaahrese båetebe unnebelåhkoej bïjre soptsestidh goh passijve. Mijjieh sveekes dåehkiej bïjre soptsestibie goh histovrijes aktöörh mah jïjnjem darjoeh, men daamtajåbpoe goh dåastojh jienebelåhkoen sosijaale- jïh/jallh unnebelåhkoepolitihkeste. Dan gåhkese unnebelåhkoej histovrijen bïjre soptseste, soptsesem ajve gaertjiedibie kultuvrehistovrijes åehpiedehtiemidie, goh kulturelle sjïere væhtah goh jieledevuekie, beapmoevuekieh jïh daeverh.

Riektesisnie mobiliseereme gååvnesi dej jeenjemes dåehkiej gaskem mah daan biejjien statusem utnieh goh nasjonaale unnebelåhkoe, goh vuestiereaksjovne jïh vuastalimmie dej politihkeles bihkedassi vööste, mah ovmessie boelhkine stuvresovvin dåehkiej vööste, nöörjen åejvieladtjijste. Unnebelåhkoedåehkijste mah daan biejjien statusem utnieh goh aalkoeåålmege jïh nasjonaale unnebelåhkoeh, lij joekoen juvdelassjh jïh romanialmetjh mah gaavnoes vuestiestrategh åtnose veeltin ovmessie demokrateles vierhkievierhtieh Nöörjesne ritnemen åvtelen. Fïereguhten dåehkien eaktoeh nöörjen demokratijen sisnjelen opereeredh lin gaajh joekehts, jïh strategijh lin dan gaavhtan joekehts. Dovne romanialmetjh/taadterh, juvdelassjh jïh rovmerh aareh strategijh unnebelåhkoepolitihkeles jïh sosijaale tsiehken vööste tseegkin mesnie lin.

Romanialmetjh/taadterh – jupmeles guhtsiehtimmie goh våarome vuastalæmman

Jaepien 1929 tijrkijh romanialmetji /taadteri åvteste Landeveien- Hjemløse- Union tseegki, jïh mænngan De forsømtes misjon bööti jaepien 1933 mij ulmine utni jieledetsiehkiem bueriedidh jïh assimileeremedeadtoven vööste barkedh rååresjimmien tjïrrh Omstreifermisjovnine (Jahtegemisjovne) Romanialmetjiide/taadteridie siebrie ektie gaavnedimmiesijjine sjïdti. Jupmeles guhtsiehtimmie goh gaavnedimmiesijjie jåerhkieji luhkiejaepiej mubpien veartenedåaran mænngan. Stiftelse Evangeliejarngeste 1983 vihkele sjïdti don sosijaale jïh politihkeles organiseeremasseromanialmetjijstie/taadterijstie. 1990-låhkoen jienebh siebrieh tseegkesovvin goh våarome kulturelle jïh politihkeles barkose. Dah vihkele sjïdtin barkosne dåahkan bueriedimmiem vedtedh narrahtimmiej åvteste, jïh barkoem orrijidh dåahkan siebrien tjïrrh Norsk misjon blant hjemløs (Assimilering og motstand, NOU2015:7).

Juvdelassjh - integreeremeprosesse

Juvdelassjide tsiehkie lij jeatjahlaakan. Nöörjen unnebelåhkoepolitihke idtji dan tjarke juvdelassjide baajnehth, goh dåehkie, dåaran åvtelen. Bielelen religijovne, juvdelassji jieledevuekie jeenjemasth vuajnalgi goh lij harmonijesne jienebelåhkoen dåajvoejgujmie (Lien 2016). Tjoevkesisnie 1920- jïh 1930-jaepiej restriktijve unnebelåhkoepolitihkeste, juvdelassji unnebelåhkoen strategije maahta nöörjen stoerreseabradahkine integreeemeprosessine vuajnalgidh– baajnehtamme vaarjelimmeste jïjtse religijovnen jïh kultuvren bïjre nasjonaale jïh skandinavijen siebriebarkoen tjïrrh, aktine vihties sjïehtedimmine dejtie reerije seabradahkenjoelkedasside. Dåaran mænngan, jalhts juvdelassji deejrin daaroej eadtjohke deportasjovni bïjre Auschwitzese, juvdelassji sjaavnjoe lij hijven daarojne vuajnalgidh jïh baajin årrodh nöörjen seabradahkem laejhtedh. Men juvdeles seabradahke tuhtjie jïh tuhtji vihkeles guktie nöörjen seabradahken vuajnoe lea juvdelassjide, jïh dïsse mij lea juvdeles (Banik jïh Levin 2010)

Rovmere – transnasjonaliteete jïh jïjtjesegregeereme

Haesteme nöörjen rovmeridie boelhken mubpien veartenedåaran åvtelen lij dej aerpievuekieh eah lin harmonijesne dej daajbaaletje, nasjonaale gaertjiedimmiekriterijumigujmie. Aktene veartenisnie mij jeenjemes utni årroeh-almetjinie årrodh goh iemie jïh sïejhme, dle juhtijealmetjinie årrodh vuajnalgi goh dejbaaletje jïh nåhkehtamme jieledevuekie. Rovmeri perspektijven mietie strategije sjïdti jienebelåhkoen seabradahken ålkolen veasodh, juktie jïjtsh kulturelle praksisem gorredidh, akte transnasjonaale kultuvre ovmessie fuelhkieviermiejgujmie nasjonaale raasti dåaresth. Gaskese nöörjen institusjovnigujmie goh pollisestasjovnh, lientsiekontovrh, konsulaath jïh legasjovnh, lissine gellie plearoeh institusjovnh jeatjah laantine lin akte daerpies nåakevoete, edtja jieledevuekiem jïh kultuvrem tjåadtjoehtidh mij ij lij sjïehtedamme jienebelåhkoen nasjonaale gaertjiedimmiekriterijumidie.

Faatoes goerkese rovmeri domtesasse ammes årrodh nöörjen seabradahkesne jïh faatoes goerkese dej kulturelle aarvoej, aerpievuekiej jïh jieledevuekiej bïjre jåerhkieji luhkiejaepiej dåaran mænngan, jïh råajvarimmide jïh politihkem baajnehti, naakede maam rovmerh guarkajin jïh vuastalin. Dej vuastalimmiestrategije dan åvteste dovne vuastalimmine sjïdti jarkelimmien vööste, gorredimmie sentraale institusjovnijste jïh såemies sjïehtedimmie – desnie gusnie vååjni goh vaajteles jïh daerpies. Seamma tïjjen nöörjen rovmerh lin sjïere posisjovnesnedan åvteste dah lin gaajh onne unnebelåhkoe mij lij jearohke nöörjen staateste(Lidén og Engebrigtsen 2010).

Goh illedahke sïejhme voerkelimmeste rovmeri Holocausteste jïh dïhte politihke maam nöörjen åejvieladtjh leah dåehkien vööste åtneme (Rosvoll, Lien jïh Brustad 2015), rovmerh leah mobiliseereme unnebelåhkoem våajnoes darjodh nöörjen seabradahkesne. Kultuvregåetiej tjïrrh jïh tseegkemen tjïrrh siebreste Romsk råd, dåehkie lea institusjovnh tseegkeme mah unnebelåhkoem daerpiesvoeth huksieh, jïh politihkeles kanaale mij modtede dan nöörjen demokratijen vööste.

Kveenh – læstadijanisme jïh politihkeles organiseereme

Dovne 1800-låhkoen minngiegietjesne jïh boelhken dåaraj gaskem, kveenen byjresh pryövin soemengïeleldh plaerieh tseegkedh, men bæjhkoehtimmieh vuastalimmiem nöörjen åejvieladtjijste åadtjoejin. Kveenah idtjin lyhkesh etno-politihkeles organiseereminie åvtelen 1980-jaepiej, jïh aaj dellie mobiliseereme geerve nuepieh utni stigmatiseeremen, striengkies unnebelåhkoepolitihken jïh vååksjedimmien gaavhtan. Læstadijanismevihkielommes kulturelle jïh gïeleldh vaarjelimmievierhkie sjïdti, man åvteste lij daamtaj kveenen læstadijanerh mah lin njueniehkisnie voenges laejhtehks ræjhtojde skuvline jïh gærhkojne. (Niemi 2010).

1990-jaepiej kveenah jïjtjemse etnopolitihkeles organiseerin jïh unnebelåhkoestatusen bïjre krïevin nöörjen åejvieladtjijste.Dïhte minngemes mietiemoere bööti ålkoelistie, Europaraerien bööredimmien tjïrrh mieriekonvensjovnemvaarjelæmman nasjonaale unnebelåhkojste vuelietjaeledh jïh jååhkesjidh (Niemi 2010).

Skåajjesoemeladtjh

Iedtje skåajjesoemen kultuvreaerpeste jïh identiteeteste lij mahte båarhte 1800-låhkoen minngiegietjien raejeste, jïh jeenjesh pryövin tjiekedh dah lin skåajjesoemen maadtoste. Jarkelimmie bööti 1970-låhkoen. Vihkeles faktovre lea tseegkeme skåajjesoemen siebrijste orreme. Joe 1958 Solør-Värmland Finnkulturforening tseegkesovvi, 1985 Foreningen Finnskogen jïh 1991 skandinavijen viermieorganisasjovne FINNSAM (Finnbygder i samverkan) (Lars Anders Kulbrandstad 2010).

Politihkeles mietiemoere jealajehtiemasse skåajjensoemen barkoste statusine bööti goh nasjonaale unnebelåhkoe 1999. Norsk Skogfinsk Museum lea daan biejjien jarngesne barkosne skåajjesoemen histovrijem, kultuvrem jïh aerpievuekieh vaarjelidh, jïh dan bïjre bievnedh. Guhkiem museumen ståvroe jïh barkijh, dåarjojne skåajjesoemen iedtjebyjresistiebarkeme dåarjoem åejvieladtjijste åadtjodh akten museumegåatan mij nuepiem vadta skåajjesoemen histovrijem jïh kultuvrem vaarjelidh jïh dan bïjre bievnedh.