Saemien nasjovnetseegkeme

Jaepien 2017 saemieh tjuetie jaepieh heevehtin don sosijaalepolitihkeles mobiliseeremasse mij edtji saemien seabradahkide orresistie tseegkedh. Rïjhketjåanghkoen gaavhtan Tråantesne 1917, goevten 6.b. lea daelie saemiej åålmegebiejjie. Daelie gellie saemien kultuvre-, ööhpehtimmie- jïh jielemeinstitusjovnh/organisasjovnh, jïjtse saemien parlameente, byögkeles nasjonaale symbovlh goh saevege, medijakanaalh (gusnie Oddasat ektiesaadtegh Sveerjine jïh Soemine åtna), jïh jïjtsh laakh gååvnesieh mah edtjieh saemiej aalkoeåålmegereaktah gorredidh. Saemieh aaj jïjtsh statusem åådtjeme gaskenasjonaale diplomatihkeles jïh politihkeles barkosne aalkoeåålmegeaamhtesigujmie. (Vars 2017).

Ektesne jieledh jïh gellievoete

Saemien vuastalimmiegæmhpoe vuesehte doh jarkelamme eaktoeh saemien nasjovnese idtji ajve nöörjen åejvieladtji liktemeprosessen gaavhtan båetieh. Saemien reaktah jïh krievenassh seahkarimmien bïjre gïelese jïh kultuvrese leah aaj gæmhpoe orreme mij bijjelen tjuetie jaepieh vaaseme. Daate tsiehkie gujht digkiedimmine gaarvene maam preessa tjïrrehte, jïh såemies nöörjen politihkeri gaskem, dan åvteste saemiej eaktoeh guarkeme sjidtieh dan mietie maam nöörjen åejvieladtjh leah vyljehke vedtedh/dåarjodh, ij dan saemien jïjtjegoerkesen mietie.

Naakenh tuhtjieh åssjalommese saemien nasjovnen bïjre lea aajhtije, joekoen tsiehkine gusnie vuastalæjjah dåeriesmoerh utnieh nasjovnen jïh staaten gaskem joekehtidh, akte daajehtse maam maahta båajhtoehlaakan guarkedh jïh aajhtoeguvviem dovne faamoetsiehkien jïh ekonomijen bïjre vadta. Såamasidie maahta krïevije årrodh nasjovnem måjhtelidh staateraasten namhtah, men maahta dan åvteste argumenteeredh dan åvteste saemien åålmege njieljie staatine orre; Nöörje, Sveerje, Soeme jïh Russlaante, saemien nasjovne mij lea raasten dåaresth ektievoetese tseegkesovveme.

Identiteete aerpievuekien, gïelen, sosijaale möönsteri jïh jielemi bïjre lea ektie dovne daaroen jïh saemien nasjovnetseegkemeprosjektese, naakede mij våajnoes dej institusjovnine jïh symbolihkesne. Daajroe nöörjen seabradahke bïjre goh komplekse jïh gellielaaketje lea daerpies (Røthing 2017).

Identiteete sæjhta iktesth faamosne årrodh aktene relasjonelle raastesijjesne dan individuelle identiteeten jïh dåehkieidentiteeten gaskem, aerpievuekien jïh orre impulsi gaskem. Lissine ovmessie identiteeti sïjse jïh sistie svihtjebe (saemien, nöörjen, etnihkeles, religijööse, tjoele jïh/jallh klaasse). Goerehtimmieh vuesiehtimmien gaavhtan vuesiehtieh ij leah naan gaahtjeme dan saemien jïh nöörjen gaskem, jïh saemien årroje maahta saemien jïh nöörjen identiteetem aelhkieslaakan kombineeredh (Selle jïh Semb 2015). Lissiehtamme goerkese saemiej jïjtjegoerkesistie goh nasjovne, potensijaalem åtna Nöörjem vuesiehtidh goh gellienasjonaale staate, seammalaakan goh gellie jeatjah staath Europesne jïh Europan ålkolen.